Med Body All Mind lærer din krop at helbrede sig selv.

 

I filosofien bag Body All Mind ligger troen på at kroppen kan helbrede sig selv, så længe den er i sit optimale og mest naturlige udgangspunkt. Derfor kan Body All Mind være den rette hjælp til mange problematikker. Du kan have en fysisk skade eller et gammelt chok. Du kan føle, at du sidder fast i de samme negative tankemønstre, eller du kan have brug for hjælp til at nå dine mål inden for hverdags-, sports- eller arbejdsliv.

Body All Mind tager udgangspunkt i forskellige massage- og åndedrætsteknikker, aku-og zonetryk og frigørelse af led. Jeg arbejder med dine led, muskler og organer, så de kommer så tæt på deres naturlige udgangspunkt som muligt – og dermed fungerer optimalt.

Body All Mind har for mange en gavnlig virkning mod bl.a: Stress, angst, smerter, kold skulder, museskader, fordøjelsesproblemer, nyre -og gladestenssmerter, ryg -og nakkeproblemer, eksemer, rygerlunger og migræne.

En Body All Mind behandling vil typisk indeholde følgende trin:

1/ Samtale og aftale

Behandlingen starter med en kort samtale, hvor vi taler om dig, og hvor vi sammen finder ud af, hvad behandlingen skal lægge vægt på. Vi laver således en aftale, så du er tryg ved hvad der skal foregå.

2/ På briksen

Efter samtalen klæder du dig af, men beholder undertøjet på. Så lægger du dig på briksen på ryggen og får et tæppe over dig.

3/ Behandling

Behandlingen varer i ca. 45 minutter og foregår på begge sider af kroppen. Her arbejdes med forskellige pulserende og dynamiske massageteknikker kombineret med åndedrætsteknikker.

4/ Afrunding

Jeg afrunder behandlingen med lette strøg og en kort samtale, hvis du har brug for det.

Herefter har du nogle minutter for dig selv, hvor du kan ligge og bare være, nyde roen og mærke efter, hvad behandlingen har givet dig.

Bagefter

Behandlingen sætter gang I kroppens udrensning, og derfor er det vigtigt, du drikker rigeligt med vand efterfølgende. Du kan føle dig træt, afstresset, afklaret eller fyldt med energi. Nogen vil efterfølgende kunne opleve forbigående ubehag såsom hovedpine og kvalme. De fleste giver udtryk for et større velværd, bedre plads inde i sig selv og overskud til at møde hverdagen igen.